Hvis du vil importere et køretøj fra udlandet, er der mange faldgruber og du kan bruge lang tid på at tale med Skat og mange andre.
Vi forsøger at redde nogle af trådene ud her.
Siden vil løbende blive revideret efterhånden som vi bliver klogere
Du er velkommen til at bidrage – skriv til webmaster
BEMÆRK ! – At nedenstående primært handler om biler, der er ældre end 35 år, så hvis du vil importere en Mercedes Benz E-klasse fra 1990, er dette ikke den rigtige side at konsultere. Vi svarer heller ikke på spørgsmål relateret til den slags køretøjer. Ikke fordi vi er vrangvillige, men vi kan ikke svare kvalificeret.
Papirer
Som altid, når man køber et køretøj, der senere skal indregistreres, gælder det om at have papirerne i orden.
Kvittering:
Få en tydelig kvittering med sælgers navn, adresse, telefon m.m. og sørg for at disse data er korrekte. Det lyder indlysende, men der er mange der har haft problemer med ubruglige salgspapirer fordi oplysningerne var mangelfulde eller forkerte.
Den angivne købesums størrelse er en sag mellem dig og sælger, men den skal være tydeligt angivet.
Dette beløb kan ikke senere anvendes af Skat til at beregne registreringsafgiften, så dokumentet har kun betydning i forhold til evt. fortoldning og som bevis på at du faktisk er ejer af køretøjet. (Hvilket jo også er nok så vigtigt !)
Registreringsattest:
Skal som hovedregel ALTID foreligge ! – Lad være med at tro at det “går nok”, – for det kan være vanvittigt besværligt at få indregistreret et køretøj, hvis der ikke foreligger en tidligere registreringsattest.
Hvis der ikke foreligger en registreringsattest, skal der som minimum foreligge en kvittering for købet fra det pågældende lands forsvar (det er jo militærkøretøjer det handler om her, men andre må naturligvis også gerne læse med).
Hvis et af ovennævnte dokumenter ikke foreligger, så lad være med at købe, med mindre du skal bruge køretøjet til reservedele eller som legetøj på privat grund !
Men pas på ! – hvis disse dokumenter mangler, kan køretøjet være stjålet og det kan i værste fald komme til at koste dig et kortere eller længere ophold på statens regning og jeg tror ikke at man får lov at skrue på gamle biler i statsfængslerne . .
Og sidst men ikke mindst: Kopier duer ikke ! – KUN originaldokumenter !
Told og MOMS
EU:
Brugte biler, der har været registreret i et andet EU-land, kan indføres told- og momsfrit.
Momsfriheden er betinget af, at bilen har kørt mere end 6.000 km og er mere end 6 måneder gammel.
EU-lande er – udover Danmark – Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Udenfor EU:
Ved import fra et ikke-EU land som eksempelvis USA, Norge eller Schweiz, skal der betales told og moms ved importen. Hovedreglen er at told og moms skal betales inden køretøjet udføres fra frihavnen. Man betaler 10 % told af bilens pris og fragten, og derpå 25 % moms af bil, fragt og told.
Der er dog en mulighed for at slippe billigere: Er køretøjet ældre end 30 år og overholder tre grundregler: At det er originalt, at det er en model der ikke er i produktion længere (Hvilket ikke nødvendigvis har noget med modelnavnet at gøre), og altså at det er ældre end 30 år, så anser man køretøjet som værende et samlerobjekt. I så fald slipper man for at betale told, og momsen reduceres til 5 % af den samlede pris på køretøj og fragt.
Dette simplificerede regelsæt for told og moms på køretøjer fra ikke-EU lande er i værksat 1. januar 2014, vi (Motorhistorisk Samråd) har derfor kun meget lidt praktisk viden omkring Skats håndtering af regelsættet.
Hvis køretøjet er yngre end 30 år, kan det bedre betale sig at fortolde køretøjet i indførselslandet, hvis dette land har en lavere momssats end Danmark (og det gælder vist alle de andre EU-lande . . )
Generelt vil jeg anbefale, at man får en speditør til at ordne toldpapirerne, når man importerer fra et ikke-EU-land. Du kan gøre det selv, og toldstedet hjælper dig gerne, men toldbehandlingen går meget lettere, hvis speditøren har lavet toldregistreringen via internettet. Så skal du blot referere til det ekspeditionsnummer som han har fået.
Hvad speditøren skal have for at lave papirerne kan svinge meget, så det kan betale sig at spørge nogle stykker. – En fortegnelse over Danske Speditører kan findes på www.dasp.dk
Jeg har selv brugt IDS spedition i Kolding (www.idsspedition.dk / 76 32 14 99) flere gange ved import fra Schweiz (som de er specialister i), og de har klaret både transport og papirer til rimelige priser og min (og flere andres) fulde tilfredshed.
HUSK – at told og moms skal betales straks ved indførslen, så du skal have pengene klar !
Du skal også have udfyldt udførselspapirerne i det pågældende land. Dette har jeg aldrig prøvet, da jeg kun har købt køretøjer af den schweiziske hær og de har i alle tilfælde lavet udførselspapirerne.
Udførselspapirerne kan senere, når de er stemplet, bruges til at få evt. moms betalt i købslandet tilbage.
Norge indførte for et par år siden at man skal have tilladelse til at eksportere ældre køretøjer. Men, – vi har også hørt fra anden side, at dette normalt ikke påvirker militærkøretøjer der er indført i Norge efter 1945 (hvilket gælder næsten alt amerikansk og engelsk materiel – men ikke det tyske (!)).
Vores medlem Søren Dalberg fik maj 2009 følgende oplysning fra Norge:
Du skal søke om utførsel på et skjema som du finner på våre nettsider www.abm-utvikling.nounder Skjema: utførsel av kulturgjenstander. Forskrift, brosjyre og annen informasjon ligger under tverrsektorielt – Lov og rett. Det er Norsk Teknisk Museum som er vedtaksinstitusjon for kjøretøy og søknaden sendes dit. Se www.tekniskmuseum.no for adresseopplysninger. Du må fylle ut to eksemplarer av søknaden og sende to bilder av bilen du ønsker å ta med deg ut. Hvis bilen er av militær opprinnelse er det Forsvarsmuseet som behandler utførselssøknaden. Det er Anne Marit Karlsen som behandler utførselssakene på Norsk Teknisk Museum og hun kontakter Forsvarsmuseet dersom det er tvil om hvem som bør behandle saken.
Med vennlig hilsen
Liv Ramskjær
Det norske toldvæsens hjemmeside: www.toll.no
OBS ! det er MEGET vigtigt, at du siger til toldvæsenet her i Danmark, at køretøjet indføres til privat brug. Skat vil (meget naturligt) umiddelbart opfatte en lastbil som et erhvervsobjekt, hvilket bringer nogle andre regler i spil, så det er nødvendigt at forklare dem sagens rette sammenhæng
SKAT’s hjemmmeside: www.skat.dk
Indregistrering:
Der skal betales registreringsafgift af indførte person- og varebiler, samt motorcykler, nye såvel som brugte, uanset om de indføres fra et EU-land eller fra andre lande.
MEN – dette gælder ikke for lastbiler, som er fritaget for registreringsafgift !
Jeg har dog prøvet at stå på et motorkontor, hvor assistenten forlangte dokumentation for betalt registreringafgift på en lastbil. Her var det kun min viden om reglerne der sikrede, at han spurgte sin overordnede og tingene gik i orden
Dette er forhåbentlig blevet bedre da det nu er SKAT, der står for udlevering af nummerplader.
Syn og toldsyn:
Først skal bilen synes ved Synsvirksomheden. Synsvirksomheden foretager dels et almindeligt teknisk syn, dels et såkaldt “toldsyn”, med henblik på at fastslå bilens identitet, km-stand, udstyr og stand generelt.
Lastbiler skal blot synes. – Se også Typegodkendelser
Registreringsafgift:
Som nævnt ovenfor gælder dette kun for person- og varebiler, samt motorcykler
Inden du kan få nummerplader på køretøjet, skal du henvende dig til et Skattecenter, hvor du skal betale registreringsafgift. Registreringsafgiften beregnes af en skønnet værdi for køretøjet.
Du skal medbringe/indsende:
- Synsblanketten (og toldsynsblanketten) fra synsvirksomheden
- Den udenlandske registreringsattest
- Evt. kvittering for betaling af told (ved køb fra ikke-EU lande)
- Evt. forespørgselsblanket (21.009) med oplysning om foreløbig afgift
- Penge til betaling af afgiften.
- Når du har betalt registreringsafgiften, får du udleveret en attest, som du skal bruge ved køretøjets indregistrering (hvilket også foregår hos Skat)
Værdifastsættelse:
Registreringsafgiften beregnes af bilens afgiftspligtige værdi, der er bilens almindelige pris, inklusiv moms, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet.
Registreringsafgiften beregnes således ikke efter bilens købspris, eller hvad en autoforhandler vil betale for bilen, men efter hvad SKAT skønsmæssigt fastsætter bilens afgiftspligtige værdi til. Dette svarer til, hvad en dansk bilforhandler kan sælge en tilsvarende bil for i registreringsklar stand (inkl. moms og forhandleravance, men uden registreringsafgift).
Hvis køretøjet er over 35 år gammelt: – betales afgiften af dets værdi som befordringsmiddel. Den fastsættes som hovedregel til 40% af køretøjets oprindelige pris excl. afgift; – heraf beregnes afgiften så efter gældende satser.
Det er derfor en god idé at kunne dokumentere køretøjets oprindelige pris før afgift, eller den udsalgspris der var på køretøjet (så man kan regne baglæns).
Men ! – i nogle tilfælde kan det omvendt også være en god idé at lade være med at præsentere dette tal for Skat, – og dermed satse på, at de kommer frem til en lavere pris end den faktiske ! Dette er set i et par tilfælde med køretøjer som ikke tidligere har været i DK. Så hvad du vælger, er op til dit spillerinstinkt. Du kan jo altid præsentere dem for dokumentationen senere og med den i hånden få ændret den første afgørelse, hvis de satte værdien for højt . .
Det kan anbefales at forlange aktindsigt, så du kan se, hvilke tal der ligger til grund for afgiftsberegningen. Er du uenig, skal du naturligvis klage over afgørelsen.
På Skats hjemmeside (www.skat.dk), kan man se hvad købere af allerede importerede køretøjer har måttet betale i afgift (husk at slå pop-up-killeren i din browser fra !).
Men tag disse opslyninger med et gran salt – det er nogle steder pinligt tydeligt, at Skat ikke altid har begreb om tingene.
Der er f.eks. en stakkel der har betalt 40.620 kr i afgift for en Ford GPW jeep, mens de andre viste har kunnet nøjes med 3.150. (det er forhåbentlig ikke et medlem af DMKF ?)
OBS !Forbrugstillæg
Registreringsafgiften tillægges et beløb, hvis brændstofforbruget er større end 16km/l (18 km/l for diesel) Den ekstraudgift udgør 1.000 kr for hver km/l bilen kører mindre end disse grænser.
Så vil mange nok spørge: Det er sikkert helt fint, hvis jeg importerer en VW Lupo fra Tyskland, men hvordan regner man forbruget ud for f.eks. en Dodge WC 51 fra 1943 ?.
Da der ikke findes pålidelige data om dette nogetsteds, har man i disse tilfælde valgt en lige så upålidelig metode, hvor man beregner forbruget ud fra køretøjets vægt (- og ja, – du læste rigtigt !)
Forbruget fastsættes i liter pr. 100 km som summen af et fast element på 3 liter pr. 100 km plus et variabelt element på 0,5% af bilens egenvægt.
Lad os sige at sådan en Dodge vejer 2000kg, det beregnede forbrug er så:
(3 + 0,5% x 2000) = 13 liter/100km
– omregnet til km/l bliver det 100/13 = 7,7 km/l
Afgiftstillægget er så (16 – 7,7) x 1.000 kr = 8.300 kr
Den positive ting er, at hvis man skulle være så heldig, at ville indregistrere et køretøj, der kører længere på literen end de 16 km, får man i stedet fratrukket et beløb i registreringsafgiften. Ved at regne baglæns kan man konstatere, at køretøjet så skal veje mindre end 650 kg (hvor meget vejer en Willys Mule egentlig ?); – med mindre man altså har et pålideligt forbrugstal for køretøjet. Her er staten til gengæld rundhåndet og modregner hele 4.000 kr pr. km !
Denne afgift er ret åbenlyst indført for at begrænse indførslen af lidt ældre køretøjer fra Tyskland og Schweiz, men rammer altså også veteranerne med fuld styrke. Dette er naturligvis aldeles urimeligt og Motorhistorisk Samråd forsøger at få fjernet eller i det mindste formindsket tillægget for veterankøretøjerne. Hvornår dette eventuelt kan ske, kan vi imidlertid end ikke gisne om, – det er fuldstændigt op til embedsmændene hos Skatteministeriet.
Ole Willumsen